Ride Report af Risto Aalto
Det hade varit en av de intensivaste veckorna hittills under hösten, ja man var ju tvungen att passa in en hel veckas arbete på 3 dagar för att nu på torsdag morgon sitta på Arlanda Express på väg mot Toscana och en veckas cykling. Ser hur landskapet utanför fönstret rusar förbi samtidigt som jag sakta går igenom förberedelserna inför resan… …rengjort cykeln, köpt kedjelås, ny kedja, laddat batterier, laddat ner rutter, kopplat samman wattmätare och dator igen, samma för pulsmätaren… …hmmm, var packade jag ner datorn?… …funderar febrilt igenom packningen, kläderna, verktygen, väskorna, cykelväskan, men kan för mitt liv inte minnas var jag lagt ned datorn… …Hel-e! har jag glömt datorn? Vad gör jag nu?
Dag -1, fredag, Pisa – Lucca thor ~60 km
Cyklen samles efter flyveturen, morgenmaden er færdig og det er tid til en "check-out tur". Jeg meddeler banden, der er der, at jeg gerne vil cykle til Lucca, da jeg fandt ud af, at der er en cykelbutik der, som har Wahoo i sit sortiment. Ja, jeg skulle så købe en ny cykelcomputer og da Wahoo er den bedste jeg ved, var valget ret oplagt. Gerry gjorde sit bedste for at opmuntre mig med glade udråb... ...om alternative mærker.
Vi glider langsomt rundt på fine... ...eller rettere meget fine grusveje op til cykelbyen Lucca. Der er tilsyneladende flere professionelle cykelklubber, der træner der i deres "off-season". Lucca er en fantastisk hyggelig lille by med masser af hyggelige kaffesteder indenfor den store ringmur. Der er også en lang og fin akvædukt fra romertiden, der byder på en dejlig cykeltur i sin skygge.
Vi fik heldigvis fat i en ny cykelcomputer til mig og ugen var dermed reddet. 😊
Dag 0, lørdag, Pisa tor 65 km
Flere af deltagerne ankom i løbet af fredag aften, fik samlet deres cykler og nu lørdag formiddag var det tid til selve "check-out turen". Gerry havde forberedt sig med en fornuftig tur ned til havet som bød på en snæver 7 mil runde med kun 110 meters højdestigning. Det var lige det rigtige for mig, fordi det var noget andet, jeg også havde glemt derhjemme... ...træning! - Havde stort set ikke rørt min cykel siden sidste påske, hvor vi var ved Mallis og cyklede. Jeg var uendelig taknemmelig for at kunne starte blødt på denne måde.
Der var dog en lille gruppe, der satte sig for at tage til Lucca "Den hårde vej" over bjerget under deres kor. I stilhed var jeg ret imponeret over den bandes bedrift og troede, at dette kun kunne ende på én måde for mig. Jeg ville lide af alvorlige kramper og banke på hver sektion, jeg ville blive henvist til kønshjørnet af bussen for at lede efter min tabte form...
...bussen ja, den blev i løbet af ugen kørt af Terje, C-J's fantastiske fyr, der muntert sørgede for, at al bagagehåndtering, vanddepot og energifordeling samt fotografering og drone "pilotering" blev håndteret med velbehag. Med den attitude og energi vil han nå langt... Han lånte også fars cykel en dag og satte os alle på stedet uden selv slanke hagesmække, eller tubeless for den sags skyld... ...bare det!
Dag 1, søndag, Pisa – Volterra 120 km 1900 højdemeter
Tagget som helvede, nu var det, en Bike Gravel Radonnée i klassiske toscanske spor, L'Eroica, Strade Bianchi, Via Francigena osv...! En vidunderlig morgen, kølig, vindstille og stille. Italienerne sover i, og kun klikket fra vores gearskifte og rulle høres. På dæmningsvolde langs Arno-floden går turen, uden at vi skal yde nogen nævneværdig indsats. Der bliver snakket lidt i forskellige grupper og generelt hyggeligt mens vi har bjergene i baggrunden mod nord og sletten på den anden side, som diget vil beskytte mod i tilfælde af oversvømmelse. Det er nemt, det er grus blandet med græs. Overraskede hundeejere og lejlighedsvise joggere er de eneste mennesker, vi møder i de tidlige morgentimer.
Efter cirka halvdelen af afstanden begynder vi at klatre. Det bliver hårdt for undertegnede. Temperaturen har også passeret de 25 grader, hvilket er lidt usædvanligt for os. I løbet af de resterende 6 miles klemmer vi os ind på omkring 1700 højdemeter, hvilket betyder 280 højdemeter per mil, varav avslutningen bjuder på en stigning på c:a 450m. Vi är många som gräver djupt denna första dag på rutten, slutligen när mörkret börjar falla kommer vi fram till byn Volterra. Nu är vi äntligen igång, trötta, glada, och tacksamma att vi kommit fram.
Dag 2, mandag, Volterra – Siena 75 km 1450 højdemeter
I morges tog Riggert og jeg beslutningen om at lette lidt og tage en lidt nemmere og mere lige vej til Siena. Vi valgte i stedet 10 km asfalt. Vi modtog dog beskeder via WhatsApp om, at det havde været hårdt under den almindelige rute. Rejsen havde i første omgang en lang stigning på grus som bagefter landede i en "jungle/regnskov". Grupperingerne blev skilt fra hinanden, gik lidt vild og frokostpauserne endte forskellige steder...
For mit vedkommende var det nødvendigt at have en dag imellem, for at kunne løsne de stive ben nogle gange. I løbet af de sidste 3-4 km fik Riggert og jeg ugens eneste skvæt regn, kølende og dejligt.
Dag 3, tirsdag, Siena – San Quirco d'Orcia, 67 km 1150 højdemeter
Eftersom många haft det kämpigt med dag 2 också, kommit fram sent, så kanske man inte hann gå runt och se några sevärdheter i Siena. Det fick vi dock uppleva i alla fall denna morgon när vi alla valde den ”Snygga” rutten för dagen… ..konstigt, ingen som ville bränna lite extra kalorier med den ”Hårda” eller ens ”Mellan” rutten.
Vi kom forbi den klassiske plads med Rådhuset og Sienas tårn, stedet hvor det årlige hestevæddeløb "Palion" afholdes hver sommer i august.
Det er nu i løbet af dag 3, at vi kommer ind på ruterne med de kendte navne, de ruter som vi længtes efter. Vi finder bølgende landskaber, kridhvide jordveje, minimal trafik, sol og varme... kan det blive bedre?
Vi holder en lidt anden fart, et par punkteringer er også med til at sprede feltet. Jeg ender til sidst med at cykle med "Dala-klyngen" mod hotellet. Vi kæmper tappert mod målet og finder endelig en uforlignelig udsigt over bjergene og dalene imellem. Der er en lille tåge i luften, som bidrager til atmosfæren og solnedgangen på verandaen.
Dagens bedrift var Mats Aadde, der på grund af nogle tekniske problemer med sin cykel stod af lidt senere og derfor cyklede hele dagen alene mod mål. Godt gået Mats!
Dag 4, onsdag, San Quirco d'Orcia – Siena, 94 km 1900 højdemeter
Oj! Vi har snart passerat hälften! Det börjar sjunka in att hos oss deltagare att det någonstans finns ett slut på denna underbara fokuserade tillvaro, någonstans där framme kommer vardagen emot oss med stormsteg… …men än så länge är vi i paradiset 😊. Rutten vänder och vi styr åter norrut mot Siena. Vi väljer lite nya vägar som tar oss över helt fantastiska berg och raviner på båda sidor om vägen. Just denna dag känner jag mig pigg och stark, jag har lyckats mota tillbaka lite begynnande skav i den aktra änden och känner dessutom att benen har vaknat till liv efter ett låååångt uppehåll. Jag drar därför på lite i början och finner plötsligt att jag är nästa ensam. Mikael gör mig sällskap och vi antar att de andra gjort några pauser längs vägen. Vi bestämmer oss för att sakta rulla vidare i hopp om att de ska komma ikapp oss. Hursomhelst rullar vi snart in på Lunchen i Aciano, En liten trevlig by längs L’Eroica rutten. Sitter och pustar ett tag och försöker ta in allt vi sett. Luncher ja, det verkar som Italienare är väldigt förtjusta i vitt bröd… …i alla dess former. Så länge det är vitt är det bra… Pizza, Bruschetta och Pane till maten etc. Idag blev det en Bruschetta till lunch. Kände dock att magen inte riktigt skulle vilja ha mer vitt bröd längre, men vad gör man när utbudet inte var så stort?
Så Cola, Kaffe, Bruschetta og så afsted igen.
Troede, jeg havde Piotr med mig, da jeg gik fra frokost. Efter et par drejninger i landsbyen var han dog forsvundet, og jeg tænkte, at han måske var stoppet for at vente på de andre, eller også valgte han asfalt mod Siena i stedet... Vi havde nogle alvorlige stigninger foran os på gruset nu i løbet af kl. anden halvdel af dagen.
Omkring 200 højdemeter pr. mile sætter sine spor, selvom man føler sig energisk... Det begynder at gå lidt langsommere og ved ca. 7 mil passeres jeg af Anders (Lisa). Anders er super stærk op ad bakke og efterlader mig i støvet bagved. Jeg begynder at føle mig lidt øm og springer lidt over gruset til sidst, hvorfor det sjovt nok viser sig, at Lisa-Anders faktisk passerer mig 3 gange de sidste 2 ½ mil.
Udfordringen på strækningen bliver en lille HAB på km 84-85, som for mit vedkommende fører gennem et tornet krat og "Jungle", hvor en Machete ville have været det rigtige værktøj. Træt men glad ankommer jeg endelig til Siena igen.
Dag 5, torsdag, Siena - Poggibonsi, 73 km 1300 højdemeter
Vi vågner op til endnu en skøn dag i Italien, Toscana leverer både vejr, landskab og grus til rang. Faktisk er afstanden fra Siena til Poggibonsi lige under 3 miles, men Gerry havde spejdet pragtfulde veje, der bød på både udfordring og nydelse. Jeg tror måske, at nogen begyndte at føle sig lidt sløve af dagsprogrammet og valgte lidt mere asfalt. Et par andre havde nogle udfordringer med deres cykler.
Det er helt utroligt, hvor mange slag denne type cykel kan tage, jeg mener, jeg er ikke den letteste person i flokken, men det eneste jeg oplevede var, at jeg ved 3 lejligheder undervejs skulle pumpe mit bagdæk op, hvilket havde en lille babypunk... ...det er alt! -Du kan bombe ned ad jordveje, der bliver til knuste sten for enden, eller ende i uventede, kæmpestore "vaskebrætter" på en ned ad bakke i 35-40 knob og stadig have styr på situationen.
Jeg endte til sidst efter 8,5 miles i en hyggelig lille landsby i Chianti-distriktet kaldet Castellina in Chianti og sluttede mig til Dala-gruppen til en lækker frokost. Ved afgangen fra Castellina fik en af banden tilfældigvis punkteret, og efter et stykke tid besluttede jeg mig for at komme videre, da det så ud til, at samarbejdet mellem de tre var godt indøvet under slangeskiftet.
Nedkørslen med den diset udsigt fra Castellina og også grusvejen, der fulgte, vil jeg låse min hukommelsesbank ind til kolde vinterdage på snurrende passet.
Dag 6, Fredag, Poggibonsi – Cecina, 89km 1200 höjdmeter
Dagen börjar med en jämn och fin sträcka på en gammal banvall som slutar i en lång asfalts klättring till dagens fika. Det är lite mulet direkt på morgonen och när vi klättrar uppåt kommer vi in i själva molnet. Det är fuktigt och daggdropparna fastnar som små pärlor på armarna. Efter ett tag har solen bränt bort de låga molnen och temperaturen stiger snabbt. En snabbfika på toppen följs av strålande landskap tills vi svänger av till vänster för att ta oss in på det utsökta gruset. Några av resans allra finaste vyer kommer emot oss och vi kryssar fram mellan vingårdarna. På distans ser vi några jobbiga grusklättringar som hotfullt kommer närmre, men det visar sig att vägen svängde av i sista stund. Tror Fredrik tog en extra sväng uppför ett av dessa uppförslut… Kudos, Fredrik!
Der var dog også nogle rigtige benbrækkere for mig. En af dagens stigninger endte med en afslutning på 18% banen.
Under alle omstændigheder var dagens oplevelse lidt af en jungle at krydse med udvaskede strækninger og en stenet ned ad bakke, der krævede fuld koncentration. Terje kom og mødte fra den anden side. Terrænet var nogle gange så vanskeligt, at han troede, han kørte den forkerte vej. Det var en dejlig pause ved bilen for at fylde vand. Frokosten nærmede sig, og vi fortsatte der på asfalt.
Da vi først kom tættere på havet, var det en uforlignelig dejlig køretur i en fyrreskovspark de sidste kilometer før hotellet og det svalende bad i Middelhavet,
Dag 7, lørdag, Cecina – Pisa, 79 km c:a 500? højde meter
Sista dagen! Vi hade bara en ”liten kulle” att passera idag… många trötta ben och lite fel på kartmaterialet gjorde att alla backar inte fullt syntes i förväg. I en av dessa branta ”överaskningsbackar” möttes vi av en skock får som blev vallade nerför vägen av en man i en Fiat Uno. Fåren verkade stressade och funderade på om de skulle ge sig ut på åkern istället för att möta oss på vägen. Vi gjorde snällt plats och lät både fåren och bonden i bilen passera.
Jag tog några bilder med min telefon, och höll som bäst på med att stoppa undan den igen när jag hörde Piotr svära lite längre fram. Jag tittade upp mot honom och undrade vad som hände. Han viftade för fullt och tog några springande steg… …det var ungefär samtidigt som jag kände den första smärtan. Det gjorde ont i baken, bak i huvudet under hjälmen, på anklarna…
...da jeg indså hvad det var. Jeg var omgivet af vrede bier, som fårene sikkert havde jaget op fra en rede i jorden. Jeg begyndte også at vinke, hvad kan jeg gøre? Stop op og prøv at vifte dem væk eller løb og lad dem strikke,,, jeg begyndte at løbe og vinke så godt jeg kunne. Rek min hjelm af for at fjerne bierne, der stak i mit hoved. Vinkede ned af anklerne, hvor flere bier gjorde deres yderste for at gennembore sokkerne.
Jeg talte ni bid bagefter, da jeg stoppede et par hundrede meter fra fårene og bisværmen. Jeg havde noget antihistamin i min nødtaske, som jeg altid tager med på mine cykelture. Sprængte hurtigt 2 tabletter og håbede, at jeg ikke ville få flere reaktioner end de små hævelser og smerter, jeg nu mærkede.
Jeg cyklede videre for at komme til en større vej. Tænkte, hvis jeg får en større reaktion, er det nok bedre at være på mere trafikerede veje. Jeg indhentede Riggert og Ricardo efter et stykke tid. Ricardo følte sig en smule kras og ville forkorte distancen noget og Riggert var også træt af skimmingen, så vi besluttede at vi tager Asphalt det sidste stykke mod Pisa. Det passede mig perfekt, da jeg stadig havde mange smerter af stikket. Hvert stik føltes som et åbent sår, hvor nogen havde tømt en saltkar eller endda gnedet noget juice fra en chilifrugt ind.
Der var ingen frokost undervejs denne dag, mere end en lille hurtig kaffe. Så var der lidt asfalttempo for 3 personer mod det skæve tårn.
En uforglemmelig uge sluttede. Vores dejlige deltagere faldt af mod forskellige fly og andre transporter i løbet af de næste 24 timer. Mange vidunderlige minder og eventyr at huske. Jeg ved, at jeg savnede mange af dem, men jeg håber, at nogle af ovenstående kan hjælpe os med at huske
En særlig ros går til Terje som gjorde det hele muligt!! Ikke let at styre en flok gamle mænd, med forskellige behov og ønsker 😊
Turen som film.
Arrividerci Toscana !//inzain.bike/INZAIN.gravel/INZAIN Toscana
/Risto/Gerry/CJ
