{"id":2137,"date":"2022-10-25T10:44:36","date_gmt":"2022-10-25T08:44:36","guid":{"rendered":"https:\/\/inzain.bike\/?page_id=2137"},"modified":"2022-10-26T09:31:53","modified_gmt":"2022-10-26T07:31:53","slug":"inzain-tuscany-tour-2022-rr","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/inzain.bike\/da\/inzain-tuscany-tour-2022-rr\/","title":{"rendered":"INZAIN Toscana-tur 2022"},"content":{"rendered":"

Ride Report af Risto Aalto<\/strong><\/em><\/p>\n\n\n\n

Det havde v\u00e6ret en af de hidtil mest intense uger i l\u00f8bet af efter\u00e5ret, ja, man skulle passe en hel uges arbejde p\u00e5 3 dage for nu at v\u00e6re p\u00e5 Arlanda Expressen torsdag morgen p\u00e5 vej til Toscana og en uges cykeltur. Ser landskabet uden for vinduet suser forbi, mens jeg langsomt gennemg\u00e5r forberedelserne til turen... \u2026rensede cyklen, k\u00f8bte k\u00e6del\u00e5s, ny k\u00e6de, opladede batterier, downloadede ruter, genforbundne wattm\u00e5ler og computer, det samme for pulsm\u00e5leren\u2026 \u2026 hmmm, hvor pakket jeg har lagt computeren fra mig?... ...t\u00e6nker febrilsk gennem pakningen, t\u00f8jet, v\u00e6rkt\u00f8jet, taskerne, cykeltasken, men kan for mit liv ikke huske, hvor jeg har lagt computeren ned... ...Hel-e! Har jeg glemt computeren? Hvad laver jeg nu?<\/em><\/p>\n\n\n\n

\n

<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Dag -1, fredag, Pisa \u2013 Lucca thor ~60 km<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Kanalen til Lucca<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Cyklen samles efter flyveturen, morgenmaden er f\u00e6rdig og det er tid til en "check-out tur". Jeg meddeler banden, der er der, at jeg gerne vil cykle til Lucca, da jeg fandt ud af, at der er en cykelbutik der, som har Wahoo i sit sortiment. Ja, jeg skulle s\u00e5 k\u00f8be en ny cykelcomputer og da Wahoo er den bedste jeg ved, var valget ret oplagt. Gerry gjorde sit bedste for at opmuntre mig med glade udr\u00e5b... ...om alternative m\u00e6rker.<\/p>\n\n\n\n

Vi glider langsomt rundt p\u00e5 fine... ...eller rettere meget fine grusveje op til cykelbyen Lucca. Der er tilsyneladende flere professionelle cykelklubber, der tr\u00e6ner der i deres "off-season". Lucca er en fantastisk hyggelig lille by med masser af hyggelige kaffesteder indenfor den store ringmur. Der er ogs\u00e5 en lang og fin akv\u00e6dukt fra romertiden, der byder p\u00e5 en dejlig cykeltur i sin skygge. <\/p>\n\n\n\n

Vi fik heldigvis fat i en ny cykelcomputer til mig og ugen var dermed reddet. \ud83d\ude0a<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Dag 0, l\u00f8rdag, Pisa tor 65 km<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Flere af deltagerne ankom i l\u00f8bet af fredag aften, fik samlet deres cykler og nu l\u00f8rdag formiddag var det tid til selve "check-out turen". Gerry havde forberedt sig med en fornuftig tur ned til havet som b\u00f8d p\u00e5 en sn\u00e6ver 7 mil runde med kun 110 meters h\u00f8jdestigning. Det var lige det rigtige for mig, fordi det var noget andet, jeg ogs\u00e5 havde glemt derhjemme... ...tr\u00e6ning! - Havde stort set ikke r\u00f8rt min cykel siden sidste p\u00e5ske, hvor vi var ved Mallis og cyklede. Jeg var uendelig taknemmelig for at kunne starte bl\u00f8dt p\u00e5 denne m\u00e5de. <\/p>\n\n\n\n

Der var dog en lille gruppe, der satte sig for at tage til Lucca "Den h\u00e5rde vej" over bjerget under deres kor. I stilhed var jeg ret imponeret over den bandes bedrift og troede, at dette kun kunne ende p\u00e5 \u00e9n m\u00e5de for mig. Jeg ville lide af alvorlige kramper og banke p\u00e5 hver sektion, jeg ville blive henvist til k\u00f8nshj\u00f8rnet af bussen for at lede efter min tabte form... <\/p>\n\n\n\n

...bussen ja, den blev i l\u00f8bet af ugen k\u00f8rt af Terje, C-J's fantastiske fyr, der muntert s\u00f8rgede for, at al bagageh\u00e5ndtering, vanddepot og energifordeling samt fotografering og drone "pilotering" blev h\u00e5ndteret med velbehag. Med den attitude og energi vil han n\u00e5 langt... Han l\u00e5nte ogs\u00e5 fars cykel en dag og satte os alle p\u00e5 stedet uden selv slanke hagesm\u00e6kke, eller tubeless for den sags skyld... ...bare det!<\/p>\n\n\n\n

Dag 1, s\u00f8ndag, Pisa \u2013 Volterra 120 km 1900 h\u00f8jdemeter<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Tagget som helvede, nu var det, en Bike Gravel Radonn\u00e9e i klassiske toscanske spor, L'Eroica, Strade Bianchi, Via Francigena osv...! En vidunderlig morgen, k\u00f8lig, vindstille og stille. Italienerne sover i, og kun klikket fra vores gearskifte og rulle h\u00f8res. P\u00e5 d\u00e6mningsvolde langs Arno-floden g\u00e5r turen, uden at vi skal yde nogen n\u00e6vnev\u00e6rdig indsats. Der bliver snakket lidt i forskellige grupper og generelt hyggeligt mens vi har bjergene i baggrunden mod nord og sletten p\u00e5 den anden side, som diget vil beskytte mod i tilf\u00e6lde af oversv\u00f8mmelse. Det er nemt, det er grus blandet med gr\u00e6s. Overraskede hundeejere og lejlighedsvise joggere er de eneste mennesker, vi m\u00f8der i de tidlige morgentimer. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Efter cirka halvdelen af afstanden begynder vi at klatre. Det bliver h\u00e5rdt for undertegnede. Temperaturen har ogs\u00e5 passeret de 25 grader, hvilket er lidt us\u00e6dvanligt for os. I l\u00f8bet af de resterende 6 miles klemmer vi os ind p\u00e5 omkring 1700 h\u00f8jdemeter, hvilket betyder 280 h\u00f8jdemeter per mil<\/strong>, hvis ende byder p\u00e5 en stigning p\u00e5 cirka 450m. Mange af os graver dybt denne f\u00f8rste dag p\u00e5 ruten, og endelig n\u00e5r m\u00f8rket begynder at falde p\u00e5 ankommer vi til landsbyen Volterra. Nu er vi endelig i gang, tr\u00e6tte, glade og taknemmelige for at v\u00e6re ankommet.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Volterra<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Dag 2, mandag, Volterra \u2013 Siena 75 km 1450 h\u00f8jdemeter<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I morges tog Riggert og jeg beslutningen om at lette lidt og tage en lidt nemmere og mere lige vej til Siena. Vi valgte i stedet 10 km asfalt. Vi modtog dog beskeder via WhatsApp om, at det havde v\u00e6ret h\u00e5rdt under den almindelige rute. Rejsen havde i f\u00f8rste omgang en lang stigning p\u00e5 grus som bagefter landede i en "jungle\/regnskov". Grupperingerne blev skilt fra hinanden, gik lidt vild og frokostpauserne endte forskellige steder...<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

For mit vedkommende var det n\u00f8dvendigt at have en dag imellem, for at kunne l\u00f8sne de stive ben nogle gange. I l\u00f8bet af de sidste 3-4 km fik Riggert og jeg ugens eneste skv\u00e6t regn, k\u00f8lende og dejligt.<\/p>\n\n\n\n

Dag 3, tirsdag, Siena \u2013 San Quirco d'Orcia, 67 km 1150 h\u00f8jdemeter<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Da mange ogs\u00e5 havde det sv\u00e6rt med dag 2, da de kom for sent, havde du m\u00e5ske ikke tid til at g\u00e5 rundt og se nogle sev\u00e6rdigheder i Siena. Det var i hvert fald, hvad vi fik at opleve her til morgen, da vi alle valgte den "dejlige" rute for dagen... ..underligt nok havde ingen lyst til at forbr\u00e6nde nogle ekstra kalorier med "H\u00e5rde" eller endda "Mellem" ruten.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi kom forbi den klassiske plads med R\u00e5dhuset og Sienas t\u00e5rn, stedet hvor det \u00e5rlige hestev\u00e6ddel\u00f8b "Palion" afholdes hver sommer i august.<\/p>\n\n\n\n

Det er nu i l\u00f8bet af dag 3, at vi kommer ind p\u00e5 ruterne med de kendte navne, de ruter som vi l\u00e6ngtes efter. Vi finder b\u00f8lgende landskaber, kridhvide jordveje, minimal trafik, sol og varme... kan det blive bedre? <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi holder en lidt anden fart, et par punkteringer er ogs\u00e5 med til at sprede feltet. Jeg ender til sidst med at cykle med "Dala-klyngen" mod hotellet. Vi k\u00e6mper tappert mod m\u00e5let og finder endelig en uforlignelig udsigt over bjergene og dalene imellem. Der er en lille t\u00e5ge i luften, som bidrager til atmosf\u00e6ren og solnedgangen p\u00e5 verandaen. <\/p>\n\n\n\n

Dagens bedrift var Mats Aadde, der p\u00e5 grund af nogle tekniske problemer med sin cykel stod af lidt senere og derfor cyklede hele dagen alene mod m\u00e5l. Godt g\u00e5et Mats!<\/p>\n\n\n\n

Dag 4, onsdag, San Quirco d'Orcia \u2013 Siena, 94 km 1900 h\u00f8jdemeter<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

\u00c5h! Vi har n\u00e6sten passeret halvvejs! Det er begyndt at synke ind, at hos os deltagere, at der et eller andet sted er en ende p\u00e5 denne vidunderlige fokuserede tilv\u00e6relse, et sted fremme, kommer hverdagen over os med stormskridt... ...men for nu er vi i paradis \ud83d\ude0a. Ruten drejer, og vi g\u00e5r igen nordp\u00e5 mod Siena. Vi v\u00e6lger nogle nye veje, der tager os over helt fantastiske bjerge og slugter p\u00e5 begge sider af vejen. P\u00e5 netop denne dag f\u00f8ler jeg mig energisk og st\u00e6rk, jeg har form\u00e5et at bek\u00e6mpe nogle begyndende gnavere i agterenden og m\u00e6rker ogs\u00e5, at benene er kommet til live efter en meget lang pause. Jeg tr\u00e6kker derfor lidt i starten og oplever pludselig, at jeg er den n\u00e6ste alene. Mikael slutter sig til mig, og vi g\u00e5r ud fra, at de andre holdt et par pauser undervejs. Vi beslutter os for langsomt at rulle videre, i h\u00e5b om at de vil indhente os. I hvert fald ruller vi snart ind til frokost i Aciano, en hyggelig lille landsby langs L'Eroica-ruten. Sidder og tr\u00e6kker vejret et stykke tid og fors\u00f8ger at indtage alt, hvad vi har set. Frokoster N\u00e5, det ser ud til, at italienere er meget glade for hvidt br\u00f8d... ...i alle dens former. S\u00e5 l\u00e6nge det er hvidt, er det godt... Pizza, Bruschetta og Pane til maden osv. I dag blev det Bruschetta til frokost. Jeg f\u00f8lte dog, at min mave ikke rigtig ville have mere hvidt br\u00f8d mere, men hvad g\u00f8r man, n\u00e5r udbuddet ikke var s\u00e5 stort?<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

S\u00e5 Cola, Kaffe, Bruschetta og s\u00e5 afsted igen. <\/p>\n\n\n\n

Troede, jeg havde Piotr med mig, da jeg gik fra frokost. Efter et par drejninger i landsbyen var han dog forsvundet, og jeg t\u00e6nkte, at han m\u00e5ske var stoppet for at vente p\u00e5 de andre, eller ogs\u00e5 valgte han asfalt mod Siena i stedet... Vi havde nogle alvorlige stigninger foran os p\u00e5 gruset nu i l\u00f8bet af kl. anden halvdel af dagen.<\/p>\n\n\n\n

Omkring 200 h\u00f8jdemeter pr. mile s\u00e6tter sine spor, selvom man f\u00f8ler sig energisk... Det begynder at g\u00e5 lidt langsommere og ved ca. 7 mil passeres jeg af Anders (Lisa). Anders er super st\u00e6rk op ad bakke og efterlader mig i st\u00f8vet bagved. Jeg begynder at f\u00f8le mig lidt \u00f8m og springer lidt over gruset til sidst, hvorfor det sjovt nok viser sig, at Lisa-Anders faktisk passerer mig 3 gange de sidste 2 \u00bd mil. <\/p>\n\n\n\n

Udfordringen p\u00e5 str\u00e6kningen bliver en lille HAB p\u00e5 km 84-85, som for mit vedkommende f\u00f8rer gennem et tornet krat og "Jungle", hvor en Machete ville have v\u00e6ret det rigtige v\u00e6rkt\u00f8j. Tr\u00e6t men glad ankommer jeg endelig til Siena igen. <\/p>\n\n\n\n

Dag 5, torsdag, Siena - Poggibonsi, 73 km 1300 h\u00f8jdemeter<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi v\u00e5gner op til endnu en sk\u00f8n dag i Italien, Toscana leverer b\u00e5de vejr, landskab og grus til rang. Faktisk er afstanden fra Siena til Poggibonsi lige under 3 miles, men Gerry havde spejdet pragtfulde veje, der b\u00f8d p\u00e5 b\u00e5de udfordring og nydelse. Jeg tror m\u00e5ske, at nogen begyndte at f\u00f8le sig lidt sl\u00f8ve af dagsprogrammet og valgte lidt mere asfalt. Et par andre havde nogle udfordringer med deres cykler. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det er helt utroligt, hvor mange slag denne type cykel kan tage, jeg mener, jeg er ikke den letteste person i flokken, men det eneste jeg oplevede var, at jeg ved 3 lejligheder undervejs skulle pumpe mit bagd\u00e6k op, hvilket havde en lille babypunk... ...det er alt! -Du kan bombe ned ad jordveje, der bliver til knuste sten for enden, eller ende i uventede, k\u00e6mpestore "vaskebr\u00e6tter" p\u00e5 en ned ad bakke i 35-40 knob og stadig have styr p\u00e5 situationen.<\/p>\n\n\n\n

Jeg endte til sidst efter 8,5 miles i en hyggelig lille landsby i Chianti-distriktet kaldet Castellina in Chianti og sluttede mig til Dala-gruppen til en l\u00e6kker frokost. Ved afgangen fra Castellina fik en af banden tilf\u00e6ldigvis punkteret, og efter et stykke tid besluttede jeg mig for at komme videre, da det s\u00e5 ud til, at samarbejdet mellem de tre var godt ind\u00f8vet under slangeskiftet. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Nedk\u00f8rslen med den diset udsigt fra Castellina og ogs\u00e5 grusvejen, der fulgte, vil jeg l\u00e5se min hukommelsesbank ind til kolde vinterdage p\u00e5 snurrende passet.<\/p>\n\n\n\n

Dag 6, fredag, Poggibonsi \u2013 Cecina, 89 km 1200 h\u00f8jdemeter<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Dagen starter med en j\u00e6vn og flot str\u00e6kning p\u00e5 en gammel vold, der ender i en lang asfaltstigning til dagens kaffe. Det er lidt overskyet lige om morgenen, og da vi klatrer op, kommer vi ind i selve skyen. Det er fugtigt og dugdr\u00e5berne kl\u00e6ber som sm\u00e5 perler p\u00e5 armene. Efter et stykke tid har solen br\u00e6ndt de lave skyer v\u00e6k, og temperaturen stiger hurtigt. En hurtig kaffe p\u00e5 toppen efterf\u00f8lges af et herligt landskab, indtil vi drejer til venstre for at komme ud p\u00e5 det uds\u00f8gte grus. Nogle af turens smukkeste udsigter m\u00f8der os, og vi cruiser mellem vinmarkerne. I det fjerne ser vi nogle sv\u00e6re grusstigninger n\u00e6rme sig truende, men det viser sig, at vejen drejede af i sidste \u00f8jeblik. T\u00e6nk, at Fredrik tog en ekstra tur op ad en af de bakke... Kudos, Fredrik! <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Der var dog ogs\u00e5 nogle rigtige benbr\u00e6kkere for mig. En af dagens stigninger endte med en afslutning p\u00e5 18% banen. <\/p>\n\n\n\n

Under alle omst\u00e6ndigheder var dagens oplevelse lidt af en jungle at krydse med udvaskede str\u00e6kninger og en stenet ned ad bakke, der kr\u00e6vede fuld koncentration. Terje kom og m\u00f8dte fra den anden side. Terr\u00e6net var nogle gange s\u00e5 vanskeligt, at han troede, han k\u00f8rte den forkerte vej. Det var en dejlig pause ved bilen for at fylde vand. Frokosten n\u00e6rmede sig, og vi fortsatte der p\u00e5 asfalt. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
DCIM\\100GOPRO\\G0028649.JPG<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Da vi f\u00f8rst kom t\u00e6ttere p\u00e5 havet, var det en uforlignelig dejlig k\u00f8retur i en fyrreskovspark de sidste kilometer f\u00f8r hotellet og det svalende bad i Middelhavet, <\/p>\n\n\n\n

Dag 7, l\u00f8rdag, Cecina \u2013 Pisa, 79 km c:a 500? h\u00f8jde meter<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"
DCIM\\100GOPRO\\G0018922.JPG<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den sidste dag! Vi havde kun en "lille bakke" at passere i dag... mange tr\u00e6tte ben og nogle fejl i kortmaterialet gjorde, at alle pister ikke var helt synlige i forvejen. I en af disse stejle "surprise hills" blev vi m\u00f8dt af en flok f\u00e5r, der blev drevet ned ad vejen af en mand i en Fiat Uno. F\u00e5rene virkede stressede og spekulerede p\u00e5, om de skulle ud p\u00e5 marken i stedet for at m\u00f8de os p\u00e5 vejen. Vi gjorde venligt plads og lod b\u00e5de f\u00e5rene og bonden i bilen passere.<\/p>\n\n\n\n

Jeg tog et par billeder med min telefon, og var ved at l\u00e6gge den v\u00e6k igen, da jeg h\u00f8rte Piotr bande lidt l\u00e6ngere fremme. Jeg s\u00e5 op p\u00e5 ham og spekulerede p\u00e5, hvad der skete. Han vinkede i fuld fart og tog et par l\u00f8betrin... ...det var omkring det samme tidspunkt, som jeg m\u00e6rkede den f\u00f8rste smerte. Det gjorde ondt i numsen, i baghovedet under hjelmen, p\u00e5 anklerne... <\/p>\n\n\n\n

\"\"
DCIM\\100GOPRO\\G0018928.JPG<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

...da jeg inds\u00e5 hvad det var. Jeg var omgivet af vrede bier, som f\u00e5rene sikkert havde jaget op fra en rede i jorden. Jeg begyndte ogs\u00e5 at vinke, hvad kan jeg g\u00f8re? Stop op og pr\u00f8v at vifte dem v\u00e6k eller l\u00f8b og lad dem strikke,,, jeg begyndte at l\u00f8be og vinke s\u00e5 godt jeg kunne. Rek min hjelm af for at fjerne bierne, der stak i mit hoved. Vinkede ned af anklerne, hvor flere bier gjorde deres yderste for at gennembore sokkerne.  <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Jeg talte ni bid bagefter, da jeg stoppede et par hundrede meter fra f\u00e5rene og bisv\u00e6rmen. Jeg havde noget antihistamin i min n\u00f8dtaske, som jeg altid tager med p\u00e5 mine cykelture. Spr\u00e6ngte hurtigt 2 tabletter og h\u00e5bede, at jeg ikke ville f\u00e5 flere reaktioner end de sm\u00e5 h\u00e6velser og smerter, jeg nu m\u00e6rkede. <\/p>\n\n\n\n

Jeg cyklede videre for at komme til en st\u00f8rre vej. T\u00e6nkte, hvis jeg f\u00e5r en st\u00f8rre reaktion, er det nok bedre at v\u00e6re p\u00e5 mere trafikerede veje. Jeg indhentede Riggert og Ricardo efter et stykke tid. Ricardo f\u00f8lte sig en smule kras og ville forkorte distancen noget og Riggert var ogs\u00e5 tr\u00e6t af skimmingen, s\u00e5 vi besluttede at vi tager Asphalt det sidste stykke mod Pisa. Det passede mig perfekt, da jeg stadig havde mange smerter af stikket. Hvert stik f\u00f8ltes som et \u00e5bent s\u00e5r, hvor nogen havde t\u00f8mt en saltkar eller endda gnedet noget juice fra en chilifrugt ind.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Der var ingen frokost undervejs denne dag, mere end en lille hurtig kaffe. S\u00e5 var der lidt asfalttempo for 3 personer mod det sk\u00e6ve t\u00e5rn.<\/p>\n\n\n\n

En uforglemmelig uge sluttede. Vores dejlige deltagere faldt af mod forskellige fly og andre transporter i l\u00f8bet af de n\u00e6ste 24 timer. Mange vidunderlige minder og eventyr at huske. Jeg ved, at jeg savnede mange af dem, men jeg h\u00e5ber, at nogle af ovenst\u00e5ende kan hj\u00e6lpe os med at huske<\/p>\n\n\n\n

En s\u00e6rlig ros g\u00e5r til Terje som gjorde det hele muligt!! Ikke let at styre en flok gamle m\u00e6nd, med forskellige behov og \u00f8nsker \ud83d\ude0a<\/p>\n\n\n\n

Turen som film.<\/p>\n\n\n\n

\n